En lov om persondata er vedtaget i Folketinget og gælder fra den 25. maj 2018.
Alle virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der behandler personoplysninger, er underlagt forordningen/loven.
For De Rejseglade vil det være gældende for medlemskredsen, at
personoplysninger er alle de oplysninger, der kan henføres til en person (medlem), herunder eksempelvis adresse, telefonnummer og e-mail.
Det skal klart understreges, at De Rejseglade ikke under nogen omstændigheder videregiver personlige oplysninger om foreningens medlemmer.
De Rejseglade indsamler ved indmeldelse i foreningen medlemmets navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. Oplysningerne indhentes med henblik på udsendelse af meddelelser vedrørende foreningens aktiviteter og opkrævning af kontingent.
På meddelelser fra De Rejseglade - herunder mails og andre skriftlige fremsendelser - vil der ikke blive nævnt adresser, mailadresser og telefonnummer på andre end modtageren.
Ved fremsendelse af meddelelser og anden information vil der bl.a. ofte som hidtil blive anført betegnelsen "Til De Rejseglades medlemmer".