Mange års grupperejseaktiviteter til forskellige lande med et socialt og kulturelt indhold er grundlaget for Foreningen De Rejseglade.
Der har været en tradition for en forårsrejse til Kreta i april måned samt til Alanya, Tyrkiet i uge 40. To rejsetidspunkter, som vil blive fastholdt, men hvor især forårsturen vil kunne få anden adresse. Hertil kommer, at andre destinationer vil kunne komme på tale.
Med stiftelsen af Foreningen De Rejseglade er det ideen, at vi vil kunne tage nye initiativer op. Det vil kunne være kortere oplevelsesture, endags udflugter, weekendture, forlængede weekendture til storbyer og andre relevante aktiviteter.
Et godt samvær, accept af hinanden, fælles sociale og kulturelle oplevelser, udflugter, forkælelse på de steder, vi indkvarteres, rejseiver og sjov er de målsætninger, som bestyrelsen bag Foreningen De Rejseglade har med sit virke.
Jo flere, jo stærkere og billigere. Alt efter mængden af antal medlemmer og deltagere ved de aktiviteter/rejser der laves, jo billigere kan de laves. Det samtidig med at oplevelserne ved at være sammen bliver større. Derfor kan der kun opfordres til at blive et aktivt medlem af Foreningen De Rejseglade.
Vi ser udfordringer og ikke forhindringer. Har du en ide til en fælles aktivitet, tager vi imod den med kyshånd. Det der kan realiseres, tager vi gerne fat på og ingen kender resultatet, før det er prøvet.
Ønsker du at blive medlem af Foreningen De Rejseglade, så send en mail til: info@de-rejseglade.dk og du vil blive kontaktet. En anden mulighed vil være, at du her på hjemmesiden gør brug af den tilmeldingsmulighed, der er lavet.
Skulle der være spørgsmål til foreningen De Rejseglade’s aktiviteter, så er du altid MEGET VELKOMMEN til at kontakte Heine Pedersen på mobil 21 42 68 39.
Det vil glæde os, om du bliver medlem af foreningen og/eller ønsker at tage med ud at rejse! Du vil kunne læse om vores tilbud her på hjemmesiden, ligesom tilmelding til rejserne vil kunne ske her.